Tandlægevagt (nødbehandling)

Man kan kontakte vagthavende tandlæge på telefon 23620201, lørdag, søndag og helligdage kl. 9-12.

Fysisk fremmøde uden aftale lørdag, søndag og helligdage kl. 10-13 på Tandklinikken Hasle Torv, Viborgvej 150,1, 8210 Aarhus V

Voksne skal betale umiddelbart efter endt behandling (inkl. nødbehandlingshonorar). Man får det samme i tilskud fra sygesikringen som ved et almindeligt tandlægebesøg.

Behandling i tandlægevagten er gratis for børn og unge under 22 år, født i 2004 eller derefter.

 


Nødhjælpshonoraret er ret højt, så hvis du ikke har smerter er der meget at spare ved at vente til vi har åbent igen.

Ved ulykkestilfælde med større skade på ansigt/mund kan man kontakte skadestuen.



 

Forholdsregler ved tandpine

De fleste akutte tandproblemer opstår i forbindelse med knækkede tænder eller fyldninger. Undgå koldt og varmt, undgå at tygge med den skadede tand, og forsøg at holde området rent med tandbørste og tandtråd indtil du kan komme til tandlægen.

Voldsom tandpine opstår som regel fordi bakterier eller en revne er nået ind til nerven i en tand. Søg tandlæge så hurtigt som muligt, indtil da må du holde tandpinen hen med smertestillende midler. Men undgå overdosering. I tvivlstilfælde, kontakt da apoteket.

Man kan få kraftige tandsmerter i forbindelse med betændelse omkring en visdomstand. Her kan det hjælpe at skylle munden med klorhexidin, som fås i håndkøb. Søg tandlæge snarest.

Er du ude for en ulykke, hvor tænder slås helt eller delvist ud, opbevar da om muligt den/de udslåede tænder i rent vand eller i munden, og søg straks tandlæge. Muligvis kan tanden genindsættes.